PDO-LogoPGI-LogoTSG-Logo

 

 

 

Vil du beskytte din fødevare/landbrugsprodukt med et oprindelsesmærke under EU’s kvalitetsordning Geografiske Betegnelser?

Jeg kan varetage dine interesser i hele processen med Fødevarestyrelsen og EU:

  1. Sammen afdækker vi, om det er muligt at få et oprindelsesmærke på dit produkt. Det kræver blandt andet, at vi kan dokumentere, at produktets smag/egenskaber på en eller anden måde hænger sammen med det område, hvor det dyrkes/fremstilles.
  2. Jeg skriver ansøgningen og har undervejs dialogen med jer og med de danske myndigheder.
  3. Jeg sender ansøgningen til de danske myndigheder og håndterer de krav om ændringer, som måtte komme herfra.
  4. Når ansøgningen har været gennem en måneds høringsfase i Danmark, sender Fødevarestyrelsen den til EU, hvor Europa-Kommissionen behandler den. Har kommissionen bemærkninger, vil jeg, sammen med Fødevarestyrelsen, tage hånd om eventuelle ændringer.
  5. Inden kommissionen kan udstede oprindelsesmærket, skal ansøgningen i høring i alle EU-lande i tre måneder. Eventuelle indsigelser herfra vil jeg afklare i samarbejde med ansøger og Fødevarestyrelsen.

Hvad kan du søge om? EU har tre forskellige betegnelser:

PDO-LogoBeskyttede oprindelses betegnelser forkortes BOB. Betegnelsen angiver, at en fødevare eller et landbrugsprodukt både stammer fra og er fremstillet, forarbejdet og tilvirket i det pågældende område. Eksempler herpå er Camembert fra Normandiet, Parma skinke og Anglesey havsalt.

Beskyttede geografiske betegnelser forkortes BGB. Betegnelsen angiver, at en fødevare eller et landbrugsprodukt stammer fra og enten er fremstillet, forarbejdet eller tilvirket i et afgrænset geografisk område. Eksempler:  Danablu, Lammefjordsgulerod og Tørfisk fra Lofoten.

Garanterede traditionelle specialiteter forkortes GTS. Betegnelsen angiver, at en fødevare eller et landbrugsprodukt er produceret ved hjælp af traditionelle råvarer efter traditionelle produktionsmetoder eller har en traditionel sammensætning. Eksempler: Pizza Napoletana, Mozzarella og Falun pølse.

Hvad kan du bruge mærket til? Oprindelsesmærker er langt mere brugt i Sydeuropa end i nord. Tænk bare på vine, men også Parmasan ost, Bayonne skinke – for ikke at nævne Feta ost. Feta er et godt eksempel på, at et oprindelsesmærke sikrer forbrugerne, at en fødevare er en geografisk specialitet. Og de græske producenter sikres, at deres specialitet kun kan fremstilles dér. I en tid, hvor vi hos købmanden henne om hjørnet kan få fødevarer fra hele verden, er en af EU’s intentioner med denne kvalitetsordning netop at fremme fødevarer, der er knyttet til en bestemt region. Og det skal helst også smitte af på den pris, producenten får.

Hvilke danske produkter kan komme på tale? I Danmark er der udstedt BGB til bl.a. Lammefjordskartofler, Vadehavsstude og Esrom ost. Men mange andre danske specialiteter kan få dette kvalitetsstempel. Ifølge Tidsskrift for Landøkonomi marts 2016 er ca. 40 produkter umiddelbart oplagte, fordi de kan knyttes til en bestemt egn. Vi skal ‘bare’ påvise, at for eksempel smag eller kvalitet hænger sammen med det område, som produktet kommer fra. EU formulerer det selv sådan: ”Det bør kun være muligt at få registreret oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for produkter og fødevarer, hvis karakteristika er uløseligt knyttet til den geografiske oprindelse.”

Hvem kan søge? Ifølge Fødevarestyrelsen er det som udgangspunkt kun sammenslutninger, der kan søge om at benytte de beskyttede betegnelser BGB. I de sager, hvor jeg har været med, har ansøgere været sammenslutninger af fødevareproducenter (virksomheder og landmænd) i de pågældende geografiske områder.

Kontakt mig, så vi kan afklare, om dit produkt har potentiale til et af EU’s mærker for oprindelse eller geografisk betegnelse. Første møde er uforpligtende. Herefter får du en fast pris på opgaven.